Vil du høre historien om Don Juan?

Jeg har været så MEGA tæt på at give op. Ikke kun en gang, men faktisk rigtig mange gange!! Jeg købte Don Juan da han var 4 år gammel og kun lige blevet sadel og rytter vant. Jeg var helt forelsket i ham og måtte bare eje ham, også selv om jeg vidste at det var noget af en opgave jeg stod over for. Idag er han 12 år, så det er 8 år siden og den gang var jeg ikke nogen særlig erfaren rytter. Jeg havde startet til og med LA4 i dressur og aldrig med nogen prangende resultater, så der skulle en masse hjælp til….

Allerede første uge jeg havde ham tog jeg den første tur i sandet. Don Juan blev bange for noget der larmede i den ene ende af hallen og løb… Ej han spurtede faktisk. Hold nu op det gik stærkt og jeg formåede ikke at stoppe ham. Han fik bare mere og mere fart på og så røg jeg til sidst af og ramlede med hoved først lige ind i barrieren…. Av av siger jeg bare…

Nå, men siden er det gået op og ned. Jeg var faktisk ret bange for ham efter vores første styrt og det er jo som bekendt ikke særlig godt at være bange når man rider. Specielt ikke på en hest som Don Juan som virkelig har brug for en der fører an…. Samtidig har han godt kunne være lidt af en “Glo-abe” og han kan vende på en 5-ører og spurte i den anden retning inden man når at stave til “IB”. Så jeg tør godt indrømme at jeg mange gange har måtte tælle til ti inden i for at berolige mig selv.

Ikke nok med det så er han bygget lidt langt og med en ret stor og lang hals. Det ser selfølgelig pisse godt ud når han er inde i rammen og spadserer men det har været virkelig svært at nå der til. Jeg kæmpede og kæmpede og havde virkelig svært ved at få programmerne til at hænge sammen og flyde. Så flere gange har vi talt om hvorvidt han var den rette hest til mig??….

Hele to gange er det endt med at vi har sat ham til salg, (for dernæst at fortryde)…. Sidste gang var for et lille års tid siden… På det tidspunkt havde jeg tre heste at ride på – mine egne to og en låne hest. Låne hesten var en “lære hest” som det var meningen at jeg skulle lære at ride nogle større stævner på. Så med tre heste og lidt for lidt tid i hverdagen, besluttede vi at det var bedre at ride 2 heste 100% end 3 heste 70% procent…. Så derfor blev Don Juan sat til salg, også selv om jeg vist ikke var helt klar til det…

Der kom hurtigt henvendelser på ham og hele to hold kom fra USA for at se/prøve ham… Jeg havde helt ondt i maven ved tanken og havde mest af alt lyst til at aflyse det hele, men det gik jo ligesom ikke for de havde planlagt deres tur og flybiletterne bar bestilt…  Ikke nok med det så endte det med, at aftalen om lånehesten gik i vasken i mellemtiden, så hvis han blev solgt ville jeg pludselig kun have en heste….. Den første dame som kom , red umiddelbart meget pænt rundt på ham. Hun skulle finde en hest til en af hende elever og ville efterfølgende gerne komme og prøve ham anden gang et par dage efter… Det kunne jeg næsten ikke holde ud, jeg græd og sagde til Per (min mand) at det her var helt forkert. Heldigvis valgte hun ikke Don Juan til sin elev så nu var der kun det næste hold ugen efter som skulle “skræmmes væk” :0)

Andet hold var også en træner og hendes elev, de var meget flinke men besluttede heldigvis at Don Juan var en lidt for stor opgave for dem….. Jeg var LYKKELIG og lovede ham selv og mig at HAN ALDRIG MERE skulle sættes til salg!! Lige meget hvad der skete, lige meget hvor svære perioder vi kom ind i, lige meget hvor meget han kiggede, lige meget hvor meget han drillede, lige meget om han igen ville komme til at gøre mig utryg…. SÅ VILLE VI KÆMPE SAMMEN!!!

Og det har vi gjort! Det er som om at efter at vi har taget den “endegyldige” beslutning så er der “no way back”, der er ikke noget at diskuterer DET SKAL BARE LYKKEDES…. Den tanke har givet mig en masse ro til at arbejde og til at kunne holde både de gode og de svære dage ud. Jeg får ikke længere den samme opgivende og tvivlende følelse når “noget” driller og jeg tør stile mod specifikke mål og ligge planer for at nå dem. Så det er bare så fedt at vi er nået dertil sammen!!!!

For en måned siden lykkedes det os at blive nummer to til finalen i Gribskovmesterskabet (MB0/MB1) og idag har vi været afsted til stævne på Heslegård hvor vi red en MB0 til 67,308% og blev 2’er igen…. Det var bare en kæmpe sejr for os idag… Ikke så meget fordi vi var heldige at få en sløjfe, men mere fordi vi havde roen med os hele vejen både op opvarmningen og inde på banen. Don Juan hverken kiggede, spændte op eller var uopmærksom, men lyttede bare til mine signaler og var med mig hele vejen rundt på en måde jeg ALDRIG har prøvet før…..

Så nu føles det endelig som om at vi er på rette vej……. Så jeg er meget taknemmelig for alt det arbejde min træner Michael Søgaard har lagt i os de sidste måneder. Hans hjælp har været guld værd. Han har bare en evne til at formidle med ro og gøre noget meget kompliceret meget meget nemmere….

Men jeg bliver også nød til at tanke både Morten og Maiken fra Pavo for at komme og ligge en ny og super optimal foderplan til os…. Der er absolut ingen tvivl om at siden Don Juan er skiftet til Ease &Excel fra Pavo så er han blevet fyld meget mere ud, har sat flere muskler, hans pels står skinnende blank og han er lang mere koncentreret og nærværende at være sammen med….

Næste mål er at tage hul på MA’erne og at ride MB på landsplan!!!

Hvad er dine mål??? Har du lyst til at dele??

Nu står den på pizza og familie hygge resten af aftenen og i morgen håber vi på at Don Juan kan komme en tur i SPA!!!

Rigtig dejlig Søndag til jer alle sammen….