Jeg kryber til korset

Jeg kryber til korset

17. august 2019 Af Rie Obling

Selenforgiftning!

(Skal man stikke en rask hest – del 2)

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Det hele viste sig at være min skyld!!! Jeg ville gøre det hele så godt og så var det bare så skidt… Havde jeg fortsat var det endt i en reel selenforgiftning…

 

Som lovet kommer her en opfølgning på ugens blodprøve mareridt… I onsdags fortalte jeg i mit indlæg “skal man stikke en rask hest”hvordan det jeg troede var en rutine blodprøve viste sig at være noget ganske andet.

 

Det der skete var:

Hvis ikke du har læst indlægget kan jeg lige kort ridse forløbet op: Sagen var, at jeg havde besluttet mig for at bestille blodprøver på den ene af mine heste (Don Juan), fordi han dels har et lidt nervøst temperament og dels fordi jeg ikke synes han fældede som forventet i foråret. På den baggrund havde jeg gjort mig nogle overvejelser om hvorvidt han måske kunne mangle “noget”?. Måske magnesium eller noget i den stil? Så det ville jeg lige have undersøgt for at være på den sikre side. Han skal jo selvfølgelig have de bedste forudsætninger for at kunne arbejde og så ville det jo også være super rart, hvis der lige var et “quick fix” til temperamentet og nervøsiteten :0)

Nå, men det der så skete var, at jeg besluttede mig for, at når min dyrlæge nu alligevel skulle ud forbi, så kunne hun lige så godt tage en blodprøve på min hoppe (Fabienne) også. Hun var egentlig helt fit for fight og super godt gående for tiden, mennnn “bare lige for en sikkerheds skyld”!

 

What!!????!!!!

Da de første resultater kom den efterfølgende dag, viste de så bare det præcis modsatte af hvad jeg havde forventet. Don Juans første prøver var alle helt normale, men det var Fabiennes mod forventning ikke. Hun havde forhøjet kreatininkinase (CK) hvilket er et muskelenzym som stiger i blodet ved henfald af muskulatur eller reduceret nyrefunktion!

Jeg talte selvfølgelig med min dyrlæge om hvad det kunne skyldes og vi blev enige om at det med stor sandsynlighed var overanstrengelse. Blodprøverne var taget 48 timer efter et stævne og begge heste havde trænet en del på til stævnet så teorien var at Fabienne måske havde været en smule overbelastet op til og under stævnet og derfor var syret meget til i muskulaturen. Min dyrlæge sagde at jeg nok skulle forvente at hun fremadrettet ville have behov for ekstra E-vitamin for at hjælpe hendes muskler til at restituere. Derfor lagde vi en plan om dels at afvente de sidste mineralprøver (på begge heste) og dels at tage en ny blodprøve på Fabienne igår, for at sikre at kreatininkinasen var stabiliseret.

 

Svar på mineralprøverne:

Dagen efter blev jeg ringet op af min dyrlæge. “Har du givet den E-vitamin?” var det første hun spurgte mig om. “Øhhh nej ikke endnu! “var mit svar. Det var jo først lige igår eftermiddag at jeg havde fået de første svar, så det havde jeg altså ikke lige nået? Men viste sig faktisk at være rigtig godt! For de næste prøvesvar på mineralprøverne fra Tyskland var kommet og de viste at begge heste lå for højt i mineralet Selen, og derfor var E vitamin et total NO GO!!!!

 

Men hvad har Selen med E-vitamin at gøre?

Sagen er den, at vores sportsheste har behov for en præcis balance imellem vitamin E og Selen til deres muskler. Når musklerne arbejder produceres affaldsstoffer i form af frie radikaler og peroxider. Disse affaldsstoffer er skadelige for hestens øvrige celler og uskadeliggøres og neutraliseres af antioxidanterne E-vitamin og Selen. Issueet er så bare at de to antioxidanter forstærker hinanden og har hesten et meget stort depot af E-vitamin får den ikke brugt sit Selen tilstrækkeligt op. Dermed ophobes selen i hesten og det er direkte usundt og på sigt meget skadeligt for den!

 

 

Hvad er Selen da for noget?

Selen er et mikro-mineral, som er livsnødvendigt for hesten, men samtidigt er det farligt, hvis det gives i for store mængder. Selenmangel hos heste kan lede til muskelsygdom, som kan resultere i svaghed, nedsat bevægelsesevne, besvær hos føl med at die, synkebesvær, samt åndedrætsbesvær og nedsat hjertefunktion. Omvendt kan for meget selen føre til selenforgiftning og man taler om to former herfor, akut selen forgiftning og kronisk selenforgiftning.

Akut selenforgiftning opstår oftest, når hesten får en meget stor mængde selen på én gang. Akut selenforgiftning kaldes også Blind Staggers og viser sig ved blindhed og kliniske tegn, som er relateret til tarmene, lungerne, hjertet og nyrerne. Kronisk selenforgiftning opstår ved en lavere overdosering over længere tid. Kronisk selenforgiftning kaldes også Alkali Disease, og er tit relateret til problemer med hovene. Problemerne begynder ofte med, at hesten bliver øm i hovene og ved kronranden og halthed kan opstå. Man kan også ofte se en hævelse og rødme over kronranden. Herefter opstår en sprække under og parallelt med kronranden. Når nyt hovvæv er vokset ud, falder den skadede del af hoven af. Det er et meget smertefuldt forløb, og hesten bliver mere og mere halt. Derudover er det almindeligt, at hestens pels bliver ru og at den taber hår, specielt fra manen og halen.

 

Jeg var synderen!!

Efter det svar gik jagten på årsagen ind…. Hvor kom alt den Selen dog fra??? Sammen med min Dyrlæge gennemgik vi hestenes foder. Don Juan får fuldfoder fra Krafft og Fabienne fra fra Castel. Ingen af dem får større ration end anbefalet daglig mængde og med det Niveau og forhold mellem vitamin E og Selen der er I de produkter, var det ikke der synderen skulle findes. Det var heller ikke sandsynligt at det var fra trappen det kom, selv om god wrap indeholder noget Selen. Nu var der kun tilbage at rette blikket mod tilskudsprodukterne. Og her fandt vi årsagen…..

 

Tilskudsprodukter er gode, men meget tilskud er IKKE meget godt!!

– tvært imod!!!!

Kilden var med største sandsynlighed de elektrolytter og den E-amino jeg så generøst og i bedste intention havde givet hestene! Juli og starten af august har jo været varme måneder og hestene har svedt mere end ellers under træning. Derfor har jeg som den gode hestemor jeg jo er sørget for at rive mine heste rigeligt med Elektrolytter og E-amino. Specielt de dage hvor de har trænet hårdt har de fået ekstra. Det jeg bare ikke havde været opmærksom på var at den bøtte med Elektrolytter jeg havde, ikke kun indeholdte de vanlige salte som hesten primært mister når den sveder. I denne bøtte var der tilsat ekstra Selen og vitamin E, således er den god til heste der kun får sparsom fodermængde og derfor ikke med sikkerhed får nok den vej.

Det er bare så beklageligt, men det der simpelthen er sket er, at mine heste har været fint dækket af både Selen og vitamin-E af deres normale foder. Når jeg så har “pøset på” med det ene og det andet ekstra, så er de faktisk blevet overdoseret!!!

 

Hvad så nu??

Først og fremmest har vi skulle sikre os, at der ikke var en skadelig sammenhæng mellem Fabiennes forhøjede niveau af kreatininkinase og Selenniveauet. Havde selenniveauet påvirket hendes nyrer? Var det derfor hun havde forhøjet kreatininkinase? eller var det “bare” muskelskade efter hårdt arbejde?.  Ind til vi var sikre på det skulle hun bare have fri, gå på fold og nusses om.  Igår efter middags fik hun taget en kontrolblodprøve for at teste kreatininniveauet, Heldigvis viste den normalt niveau igen, så vi er ret sikre på at der ikke er sket nogen skade på hendes nyrer. Det var en KÆMPE lettelse med det svar, alt andet havde jeg simpelthen ikke kunne bære!!!

Nu skal vi bare have sænket selen niveauet hos dem begge to og det skal klares via foderet! Den næste tid er det vigtigt at jeg får reduceret både Selen og vitamin E indholdet i foderet til et absolut minimum. Derud over ved jeg Don Juans nervøsitet IKKE skyldes at han mangler noget, så der er ikke nogen hjælp at hente på den konto.

 

Nye foderplaner!!

Efter at have talt frem og tilbage med min dyrlæge blev vi enige om at tage kontakt til Pavo for at få hjælp til en foderplan til begge heste. Og jeg må sige at vi med det samme fik både god, personlig og meget kompetent hjælp. Pavo fik en grundig beskrivelse af begge heste (type, temperament, trænings niveau, medicinske problematik mv) samt oplyst de aktuelle blodprøvesvar og kun kort efter vendte de tilbage med en individuel plan til hver hest.

Grundlæggende er der taget højde for at de reduceres i Selen og vitamin E uden at de samtidig reduceres i de øvrige elektrolytter, vitaminer og mineraler. Derudover er der fokus på et godt proteinniveau til begge heste så der er “næring” til musklerne og for Don Juan er der yderligere lagt vægt på mange fibre samt meget lavt stivelse niveau i håbet om at dette kan give ham den ro vi savner!!!

Her til aften fik de den første portion af det nye foder og de var meget glade for det. Så nu glæder jeg mig over at kunne gå i gang med at ride Fabienne igen og er spændt på hvad de sidste kontrol prøver vil vise om 4 uger og om Don Juan bliver lidt nemmere af administrere både i hverdagen og til stævnerne…

 

Så heldigvis endte alt godt denne gang!

Samtidig med at jeg virkelig hader mig selv for ikke at tænke mig om, er jeg lykkelig for, at jeg “for god ordens skyld” fik taget blodprøver på begge heste… Jeg tør næsten ikke tænke på hvor galt det kunne have gået, hvis jeg uvidende havde fortsat med, at  proppe mere og mere Selen og E-vitamin i dem…. Så jeg kan bare sige at jeg med dette har lært en lektie eller to :0)

 

Stol på din fodervejleder

Tænk dig om inden du “propper” alt muligt ekstra i din hest

Tag en kontrol blodprøve i ny og næ

Pavo er din ven i nød!