Jeg er i fuld gang med at forsøge at “designe” den perfekte hverdag.

Men hold nu op hvor er det bare ikke nemt altså og det overrasker mig virkelig!!! Jeg var overbevist om, at jeg bare ville få masser af tid da jeg stoppede med at arbejde. I ved, så skulle jeg være sådan en, der ud over at ride røven ud af bukserne, også lige fik tid til at sidde med et magasin i sofaen, bagte kage og boller til ungerne kom hjem og havde tid til kaffe aftaler med veninder, hygge i stalden og selvfølgelig den der altid havde det  helt store forkromede overblik og overskud….

Men dahhhhhhhhhhaaaaaa…… Sådan er det altså bare langt fra gået!!!! Ud over at være den der rider røven ud af bukserne så er der ikke særlig meget af det andet der endnu er lykkedes…. Det er som om, at der hele tiden sniger noget sig ind jeg lige skal eller noget som jeg i alt fald synes jeg bør…. Så jeg må hermed konstatere at det bare ikke altid er nemt at nå alt det man gerne vil!.

Nu er første måned af 2020 gået og det er tid til første status på MIT RIDEÅR 2020. I morges da ungerne og Per var kørt afsted sad jeg en halv time i stilhed for mig selv ved vores spisebord og kiggede ud i haven… Hold nu op hvor var det rart bare at sidde der og lave ingen ting. Jeg sad bare der med min kaffe, kiggede på ænderne i søen og foretog mig ellers intet. Da jeg efterfølgende kørte afsted i min bil mod dagens første gøremål tænkte jeg “hold nu op hvor var det rart – hvordan kan jeg få mere af det i mit liv”???

Ret skal være ret!

Nu skal det jo ikke lyde som en kæmpe klagesang, for det er det faktisk ikke. Egentlig er jeg nok bare overrasket over hvordan jeg trods jeg ikke længere er fastansat i en fuldtidsstilling stadig oplever at min tid forsvinder…. Som mange ved så valgte jeg at forlade mit arbejde i Region Hovedstaden 1. oktober 2019 fordi jeg gerne ville prioriterer min familie, mine heste og ridningen. Der er ingen tvivl om, at jeg har fået gjort en helt masse ved min ridning og også oplevet en stor udvikling som jeg er evig taknemmelig for.

Dog synes jeg ikke altid at tiden med hestene er placeret der på dagen/døgnet hvor jeg synes det ville være hyggeligst. Ofte har jeg redet tidlig morgen eller senere om aftenen, fordi jeg synes at jeg lige skulle eller burde det ene eller andet i løbet af dagen. Det har på en eller anden måde været svært at afvise folk, opgaver eller aktiviteter, fordi jeg havde jo ikke nogen “undskyldning” (læs: jeg gik jo ikke på arbejde så jeg synes ikke jeg kunne forsvarer det med noget der var vigtigere).

Nogle perioder er der bare flere  arrangementer i end andre. Med Julen, to børnefødselsdage, åbning af butikken i Gilleleje, stævner og div. andre arrangementer inden for de sidste måneder, så kan det ikke undgås at der smutter noget tid i svinget.  Derud over kommer også at jeg jo bliver nød til at se realiteterne i øjnene!!!! Lige meget hvor meget velvilje der er herhjemme fra så kan jeg jo ikke gå herhjemme forevigt. Eller det kunne jeg såment godt, det jeg mener er at jeg jo ikke kan gå uden en indtægt for evigt… Det er jo klart at der med to børn, hus, 12 heste, to biler og et sommerhus i sydfrankrig skal nogle penge i kassen. Så med mindre at Per skal bo på kontoret for tid og evighed så bliver jeg nød til at tjene bare et eller andet. Så den tanke har selvfølgelig også fyldt. “Hvordan kan jeg mon designe det bedste patchwork af arbejde, familie og fritid”???  Jeg vil helst lave et design som både er funktionelt for hele familien, er rart, giver plads til ro og hygge samt er langtidsholdbart og så må det også gerne være alsidigt, flexibelt og behageligt….  Derfor har jeg de sidste måneder undersøgt mulighederne for at have forskellige selvvalgte småopgaver dels som psykiater i børne- og ungdomspsykiatrien men også ved at lave vores lille tøjbutik “Miss Obling” blive til en fysisk butik i Gilleleje…

Både ingenting og alting skal åbenbart planlægges!!

Derfor har jeg besluttet at jeg vil prøve at ligge mig en ugeplan som tager højde for “ingenting”… Lyder det ikke smart? Jeg tænker noget med at lave nogle tidspunkter på ugen hvor man ikke må lave aftaler eller planer? Så kan man selv beslutte når man når til tidspunktet hvad man vil og om man vil noget som helt overhoved??? Jeg ved ikke om det vil virke, men jeg har altså tænkt mig at forsøge… Hvis nogen af jer har prøvet noget lignende så høre jeg gerne om alle former for erfaringer hermed, gode som mindre gode…..

Nu står den på “heste” resten af dagen… Først skal Sia ride sin pony og siden skal Don Juan ud og arbejde og Per skal ride undervisning på sin hest kl. 19. Senere vil jeg prøve at sætte mig i sofaen med en kom kaffe, papir og blyant og se om ikke jeg kan lave nogle skitser til mit nye “design”. Det er nok utopi at tro at det “perfekte patchwork” findes men man kan vel altid forfine det eksisterende lidt, hvis man tænker sig om???

Rigtig skøn onsdag til jer alle sammen!!!

XOXO

Rie