Et PARADIS man ikke vil hjem fra.

Et PARADIS man ikke vil hjem fra.

28. oktober 2021 Af Rie Obling

Idag er det præcis en uge siden, at min mor og jeg kørte afsted til Herning. Det var en meget sjov tur, blandt andet fordi jeg så Cathrine Dufour ride. Jeg oplevede også en hel masse andre ting som jeg gerne vil jeg gerne fortælle jer om.

 

Det her er Nadias hest. Han hedder Favour Gersdorf. Han er er vildt god og vandt begge klasser han startede. Han er også sød og man kan sagtens gå med ham.

 

Vi kørte afsted meget tidligt torsdag morgen og det tog ca 4,5 time at komme derhen. Vi købte morgen mad på MC’Donalds på vejen  og legede “gæt et dyr”. Det var en ret lang tur men vi hyggede os alligevel. Nogen gange er det sjovt bare at være sammen med sin mor alene.

 

Da vi kørte afsted hjemmefra havde vi faktisk kun billetter til om torsdagen og manglede at få købt nogen til om fredagen. Men vi var så heldige en rytterne vi kendte, havde to armbånd til overs der galt til alle dage og som også gav adgang til alle staldene og opvarmningen. Fra start af var det meningen at vi skulle køre hjem om fredagen, men heldigvis kunne jeg overtale min mor til at blive der til om lørdagen nu når vi havde fået billetter til det hele. Det var jeg vildt glad for.

 

 

Noget af det bedste ved turen var, at der var sat en børne springbane op man kunne lege på. Jeg sprang på den alle dagene, faktisk flere gange hver dag og på den aller sidste dag slog jeg min rekord, og sprang over den aller øverste bom!

 

Det næst fedeste var helt klart, at min mor og jeg blev inviteret op i VIP’en alle dagene. Der har vi aldrig prøvet at være før og det var bare MEGA FEDT og SEJT!!!

 

 

 

Deroppe kan man bare se meget bedre og jeg fik taget nogle ret gode billeder af springrytterne. Jeg synes aller bedste at se deroppe fra var showet lørdag eftermiddag. Der var rigtig mange forskellige og sjove indslag og vi grinede rigtig meget. Noget andet der er virkeligt godt ved at være i VIP’en er maden, der er masser af forskellige ting man kan vælge imellem og man må drikke alt den sodavand man ville.

Jeg fik også lov til at komme ind i Zibrasports controlrum hvor de optager deres videoer til fjernsynet, skærmene og internettet. Det var vildt sejt.

 

Fredag aften fik jeg lov til at komme med til rytterfest efter World Cuppen. Det var sammen med en helt masse andre, både tilskuere som mig, ryttere og trænere. Der var rigtig meget gang i den og jeg dansede til klokken halv et om natten. Så jeg var mega træt da vi kom hjem og sov helt til klokken 10.00 dagen efter, det plejer jeg aldrig at gøre.

 

 

Jeg fik også shoppet en helt masse derovre. Jeg købte en vild fed lang jakke fra Kingsland, en vest fra Kingsland, en bluse fra Kingsland og et par ride bukser fra kingsland. Ja ok, I kan vist godt gætte at jeg elsker Kingsland. Det er mit ynglings mærke!! Men jeg købte også glimmer, en hårbøjle, en stor spand hestebolcher, to julekalendere til mine ponyer – en til hver og EN HEL MASSE POPCORN.

 

 

 

Mig og Pom Pom, han er 6 år og jeg har lige fået ham.

Mig og Celton. Han er er 15 år og ham fik jeg da jeg var 4 år.

Så det har bare været en vild fed tur. Siden jeg er kommet hjem er jeg bare gået all in på at træne mine to ponyer, Celton og Pom Pom. Det er som om man får endnu mere lyst til at ride af at være i Herning. Så tak til alle, specielt Nadia, Hanne og min mor, for en rigtig god tur.

Kærlig hilsen Sia Obling – 8 år